Venø Efterskole Ringkøbing

Venø Efterskole er en del af det lille ø-samfund, Venø, og ligger på østsiden af øen, med en flot udsigt ud over Limfjorden.

Vi har plads til 96 elever, som alle bor på 4-mandsværelser. Det giver et godt, men også et tæt sammenhold at bo 4 på et værelse. Du skal derfor have lyst til at indgå i det tætte fællesskab, som det er at være sammen med andre unge 24 timer i døgnet.

På skolen har vi tre linjer; Natur & friluftsliv, Musik & drama og Surf & sejlads. Dit valg af linje er vigtigt, da det er et fag du har hele året. Derfor skal du brænde for linjens indhold og have lyst til at arbejde meget på linjen.

Vi er også en boglig skole. Vi vægter den boglige undervisning højt og har en forventning om, at du yder dit bedste for at udvikle dig inden for de boglige fag.
Du kan vælge mellem at gå i 9. klasse, 10. klasse eller på Tiende Årgang.
I 9. og 10. klasse kan du gå til folkeskolens afsluttende prøver.

Vi vægter i mange sammenhænge de fysiske aktiviteter, og vores elever ser det som naturligt, at deltage aktivt og positivt i alle de aktiviteter og udfordringer, som de møder i et år på Venø Efterskole.
Vi forventer af vores elever, at de selv vil være med til at sætte aktiviteter i gang og tage et selvstændigt ansvar for den dagligdag de er en del af.

Fra den 1/8 2010 bliver Venø Efterskole røgfri. Det betyder, at du, mens du er på skolen, eller deltager i aktiviteter i skolens regi ikke må ryge.


Kontakt information

Hjemmeside: Besøg


Venø Efterskole

Nørskovvej 8
Venø
7600 Struer

Følg os på Facebook