Vejstrup Ungdomsskole Fyn

Vejstrup Ungdomsskole ligger i Svendborg kommune ca. 1½ km fra Svendborg-Nyborg landevejen i naturskønne omgivelser et par km fra badestranden ved Elsehoved, og tæt ved Lundeborg.

På Vejstrup Ungdomsskole har gymnastikken en meget central placering.
Her har du alle muligheder for at udvikle dig, både hvis du er springer eller mest til rytme. Skolen råder over flotte, inspirerende rammer og erfarne lærere.

Vejstrup Ungdomsskole er kendt for sin gymnastik af høj klasse – der hvert år udvikler sig til nye højder. Det sker med respekt for det traditionsrige, men i høj grad via søgen efter fornyelse.

Alle har 4½ timers obligatorisk gymnastik om ugen og herudover kan du vælge flere gymnastikrelaterede valgfag.
I disse timer træner alle elever målrettet på gymnastiske færdigheder, hvilket bl.a. udmunder i en opvisning som alle har andel i.

I løbet af foråret laver vi mellem 25 - 30 opvisninger i hele landet.


Kontakt information

Hjemmeside: Besøg


Vejstrup Ungdomsskole

Højskolevej 49
5882 Vejstrup

Følg os på Facebook